-
-
Marineforeningen blev stiftet i 1941 i Thisted. I 2001 kunne
foreningen derfor fejre 60-års jubilæum.
Foreningen formålsparagraf lyder således:
Foreningens formål er at styrke nationens interesse for
søværnet og søfarten ved fælles arbejde for denne sag, samt
at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem
personel, der er eller har været tjenstgørende i søværnet.
Hanstholm-Thisted Marineforening er en del af Danmarks
Marineforening. I Danmark er der i alt 80 afdelinger fordelt
over hele landet. På siden med links kan du se et udvalg af
hjemmesider for marineforeninger.
Et centralt punkt for marineforeninger er deres marinestuer.
Disse fungerer som samlingssted for foreningernes medlemmer
og for afholdelse af forskellige arrangementer. På denne
sides "Marinestuen" kan du se billeder af vores smukke
lokaler.
I Hanstholm-Thisted Marineforening har man i tidens løb haft
marinestuer flere steder. Nederst på denne side kan du se
billeder af bygninger, hvor marineforeningen har haft sin
stue.
Disse steder har marineforeningen ikke haft sine egne
lokaler, men har fået lov til at hænge de maritime effekter
op i restaurationslokaler m.v.
I 1998 havde foreningen 59 medlemmer, og regnskabet
balancerede med aktiver på ca. 11.000 kr. På dette tidspunkt
gik vi sammen med Ræhr-Hanstholm Jagtforening om at indrette
vores egen stue. Lokalerne blev lejet af Hanstholm
Fjernvarmeværk og adskillige fonde blev søgt om tilskud.
Selv om alt arbejde blev udført af frivillig arbejdskraft,
løb investeringen alligevel op i 200.000 kr.
Marinestuens lokaler er perfekte rammer for foreningens
aktiviteter. På siden "Arrangementer" kan du se billeder fra
de seneste arrangementer, der som billederne viser,
hovedsagelig foregår i marinestuen.
I 2002 har vi med hjælp fra Tuborgfonden investeret i en flot signalmast og fliseanlæg
til forskønnelse af pladsen foran vores stue.
-
For tiden er vi i gang med at etablere
skydebaner og officersmesse i lokalerne over marinestuen.
Klik på skydebaner til venstre.
Foreningen siger en stor tak til alle, der der har givet
gaver eller på anden måde har bidraget til vores flotte
stue.
At have sin egen marinestue har øget foreningens
aktiviteter. Foreningen har nu ca. 175 medlemmer, og det
seneste regnskab balancerer med aktiver på ca. 400.000 kr.
Heri er ikke indregnet investering i stue og signalmast, da
dette er nedskrevet til 0 kr.
Klik på billederne for at se dem i stort format.
  
  
 |
|
|
|